Ofte stillede spørgsmål

Her kan du få svar på de mest gængse spørgsmål i relation til deltagelse på Roverway. Har du et spørgsmål, som ikke besvares herunder, kan du kontakte CMT på info@roverway.dk.

© World Scouting

For at deltage som spejder skal du være født mellem 1. august 2001 og 22. juli 2008 (begge dage inklusiv). Hvis du er ældre end dette, kan du deltage som IST.

Der kan IKKE dispenseres for alder, da aldersgrænsen er sat af lejrarrangørerne i Norge.

Der vil ikke være nogen rundrejse ifm. Roverway, da en del af Roverway konceptet indebærer at man skal på en “path” et andet sted i Norge inden man kommer til selve lejren.
I det Danske kontingent rejser vi dog fælles med færge til/fra Norge.

Hvis du gerne vil lave din egen rundrejse, kan du kontakte CMT.

Hvis I gerne vil afsted sammen i klanen, skal I være et antal, der svarer til en patrulje 5-8 spejdere og ønske den samme path.

Vi vil gøre, hvad vi kan for at få jer i samme patrulje, men patruljefordelingen med hele det danske kontingent skal gå op, hvorfor vi ikke vil love noget på forhånd.

Prisen er hovedsageligt sat ud fra det “fee” vi betaler til lejren i Norge, derudover er der nogle fællesudgifter i forbindelse med at samle et dansk kontingent og vores fælles transport til og fra Roverway.
Norge er generelt et dyrt land at rejse i, og samtidig betaler vi det højeste fee for lejren, da vi er et rigt land.

I CMT’et gør vi alt hvad vi kan for at gøre turen så billig som mulig, hvorfor de to sidste rater også tilpasses det faktiske deltagerantal.

Alle er selv ansvarlige for at have en rejseforsikring, der dækker i Norge.

Det er fordi KFUM-spejdernes administration står for at håndtere tilmeldingerne og deltagerbetalingerne og økonomien for arrangementet. Hvis du er KFUM-Spejder skal du logge ind på Medlemsservice, som du plejer og derefter tilmelde dig.

Hvis du ikke er KFUM-Spejder, skal du kontakte info@kfumspejderne.dk (skriv Roverway i kommentarfeltet), så vil de oprette dig i systemet, så du kan tilmelde dig.

Spejdere fra alle de anerkendte spejderkorps i Danmark, Færøerne og Grønland kan tilmelde sig.

Deltagerbetingelserne kan findes her.

Tilmeldingen lukker d. 10. december 2023 kl. 20.00, eller når der er 64 tilmeldte spejdere.

Lejren er åben for medlemmer af De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig og KFUM-Spejderne i Danmark.

Du er principelt velkommen på turen, selvom du på nuværende tidspunkt ikke er medlem. Arrangøren af lejren stiller krav til, at man er medlem af WAGGGS eller WOSM. Du vil derfor blive påkrævet et proformamedlemsskab fra ét af de fem anerkendte spejderkorps for at din tilmelding er gyldig. Tag selv kontakt til et korps for at høre nærmere.

Roverway har oplevet en overvældende interesse, og da lejren er skaleret til ca. 4000 deltagere fra hele verden (primært Europa), har Norge pålagt alle lande et maksimalt antal tilmeldte, som for Danmark ligger på 64.

Ja, vi opretter en venteliste. Norge vil i løbet af januar (efter den endelige tilmeldingsfrist for alle lande) melde ud, om de kan gøre plads til flere, eller om der er lande, der ikke har brugt alle deres pladser, og Danmark dermed kan få flere med.

I tilfælde af at en dansker melder fra, kan en fra ventelisten også overtage denne plads (mod et gebyr for ændring af billetter mm.)

Du kan blive skrevet på ventelisten ved at skrive til info@roverway.dk